Revalidering
Nogle personer med epilepsi, har problemer med at vælge og gennemføre ud-dannelse og beholde det arbejde som de har, på grund af epilepsien. Det er især, når epilepsien ikke er under kontrol. Problemerne opstår typisk på grund af gentagne anfald, der kan medføre nedsat hukommelse, indlæring, tempo, koncentration, mange sygedage, bivirkninger ved medicinen og omgivelsernes manglende forståelse.
Er du helt ung, har du måske svært ved at overskue hvilken uddannelse/ er-hverv du skal vælge - hvad er du god til, hvor er din interesse og hvilke be-grænsninger sætter epilepsien for, hvad du skal vælge? Er du i arbejde, kan du være nødt til at skifte job, gå ned i arbejdstid, blive omskolet eller overgå til støttet arbejde.
Hvad er revalidering?
Revalidering betyder at gengive værdi. Reglerne rummer mulighed for støtte til personer som dig, der er mellem 18 og 65 år og som har en svær epilepsi og dermed enten ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet eller er ved at miste kontakten til arbejdsmarkedet og som ønsker, at arbejde med muligheden for, at komme tilbage til arbejdsmarkedet.
Hvem kan få revalidering?
Det kan ikke konkret besvares, hvem som kan få revalidering. Revalidering er for personer med begrænsninger i arbejdsevnen og altid subsidiær til, om du ved egen hjælp kan opnå selvforsørgelse. Desuden er revalidering altid subsi-diær til andre beskæftigelsesrettede tilbud, efter beskæftigelsesindsatsloven eller anden lovgivning.
Udgangspunktet for at få revalidering og for at få et godt forløb er, at din epilepsi er velbehandlet og tilstanden stabil. Revalidering skal tilrettelægges, ikke alene ud fra dine forudsætninger, men også ud fra dine behov og egne ønsker til fremtidig beskæftigelse.
Hvad er formålet med revalidering?
Formålet med revalidering er at genskabe din arbejdsevne, så du kan klare dig på lige fod med andre, såvel uddannelses- som erhvervsmæssigt.
Hvilke elementer indgår i revalidering?
Det centrale element for iværksættelsen og tilrettelæggelsen af revalidering er; en vurdering af din arbejdsevne - det vil sige, hvordan er din evne til at klare et job?
Det er vigtigt at få afklaret, hvilke konsekvenser epilepsien giver og som kan indgå i sagsbehandlingen og hvordan de påvirker arbejdsevnen. Eksempler som træthed, manglende hukommelse, koncentrations- og indlæringsvan-skeligheder er vigtige. Der skal foretages en helhedsbedømmelse af din samlede situation og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. Det centrale er en beskrivelse og vurdering af dine ressourcer og begrænsninger, hvor det afgørende er, hvad du kan eller kan bringes til at kunne.
Arbejdsredskabet til denne vurdering er en ressourceprofil (arbejdsevne-metoden), som er en beskrivelse og en vurdering af dine ressourcer, udvik-lingsmuligheder og barrierer i forhold til, at kunne indgå i jobfunktioner på arbejdsmarkedet.
Hvor skal jeg søge revalidering?
Revalidering skal søges i dit jobcenter.
Sammen med sagsbehandleren skal I forsøge, at beskrive og vurderer din arbejdsevne. I praksis gøres dette sammen med andre uden for kommunen, nemlig egen læge, læge eller psykolog på det sygehus, hvor du behandles, fagforening eller andre, der kender de evner, du måtte have.
Hvordan kan Specialrådgivningen hjælpe?
Mangler du konkret viden om lovgivning og praksis på dette område eller mangler du hjælp til, at komme i gang eller videre med din situation, har du mulighed for, at kontakte en af Specialrådgivningens rådgivere.