Ledsagerordning for unge mellem 16 og 18 år
Hjemmeboende unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af deres epilepsi, kan have behov for en ledsagerordning.
Alle unge har behov for et ungdomsliv, som er uden forældrenes deltagelse. Dette kan være svært for nogle unge, som har epilepsi. De har behov for hjælp til at kunne deltage i ungdomslivet og har derfor behov for ledsagerordning. Herved kan den unge deltage næsten på lige fod som alle andre unge, uden at føle sig alt for overvåget.
Det kan være svært for nogle forældre at give slip, da de ofte har været tættest på, når der har været anfald/ anfalds-"brydning" og været den for-klarende person over for den unge. Nogle forældre har svært ved at overlade andre disse opgaver, hvorfor det er vigtigt, at ledsageren får en grundig in-struktion mv. i opgavens art, så den unge – og forældrene – kan have tillid til, at ledsageren har styr på tingene, hvis der skulle komme et anfald.
Personkredsen
Personkredsen omfatter unge mellem 16 og 18 år, som har en betydelig og varig nedsættelse af deres fysiske eller psykiske funktionsevner og som ikke kan færdes uden for hjemmet uden ledsagelse.
Det kan være kørestolsbrugere og andre med svære bevægelseshandicap, blinde og stærkt svagseende, personer med psykisk udviklingshæmning og andre, der af den ene eller anden grund er ude af stand til, at færdes på egen hånd.
Der må ikke være tale om nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller sociale årsager, da dette stiller krav om særlig uddannelse.
De unge skal være hjemmeboende og altså ikke være anbragt i opholdssted, familiepleje eller døgninstitution, da ledsagelse vil indgå i disses fastlæggelse af behandlingsindsatsen.
Da der er tale om unge under 18 år, skal både forældrene og den unge give accept til ordningen.
Hvad indeholder ledsagerordningen?
Hjemmeboende unge mellem 16 og 18, år som tilhører personkredsen for led-sagerordningen, har ret til ledsagelse 15 timer om måneden.
Ledsagelsen tildeles efter en konkret vurdering af behovet. Der er ikke krav til hvad indholdet skal være. Det kan være biografture, indkøb, deltagelse i und-ervisning, sportsudøvelse, møder, ture i naturen etc. Brugeren bestemmer selv.
Ordningen skal ikke anvendes til at fungerer som kontakt- og støtteperson, besøgsven eller til samtaler i hjemmet o.lign.
Den unge har mulighed for selv at vælge sin ledsager og derved få indflyd- else på, at det bliver en person som pågældende matcher og har interesse-fællesskab med. Kommunen skal fortsat godkende og ansætte personen.
Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknyt-ning til den, der er berettiget til ledsagelse
Det er vigtigt, at ledsageren er opmærksom på, at tiden ikke bruges til at sidde hjemme hos den unge og derfor ikke medvirker til opfyldelsen af det egentlige formål – nemlig at komme ud til ønskede aktiviteter.
Økonomi
Udgiften til løn til ledsageren, samt befordring af ledsagerens tur frem og til-bage fra stedet, hvor ledsagelsen begyndes og afsluttes, dækkes af kom-munen.
Den unges udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med til-knytning til ledsagerordningen (f.eks. biografbilletter), kan derudover dæk- kes med maksimalt kr. 797,- årligt (2012-sats).
Brugeren kan opspare ledsagertimer inden for en periode af seks måneder, dvs. at der maksimalt kan opspares 90 timer.