Søg

  Search
Praktiske forhold  >  Rejseforsikring

Rejseforsikring

Når du har epilepsi, skal du være opmærksom på, om du er omfattet af en rejseforsikring i forbindelse med rejser til udlandet. Epilepsi er en kronisk lidelse, som i visse tilfælde kan betyde, at der kan være behov for lægehjælp-/indlæggelse i forbindelse med et anfald, under en rejse i udlandet.

Rejsesygesikringen har nogle begrænsninger, hvis du er kronisk syg eller       med rimelighed kan forvente, at blive syg efter endt behandling i Danmark.

Hvis du er kronisk eller alvorligt syg, bør du derfor i god tid inden rejsen undersøge, om du kan få dækket lægeregninger, sygehusophold og hjem-transport, hvis uheldet er ude. Det samme gælder, hvis du har været alvor-   ligt syg, men nu er erklæret rask. Ellers kan det blive en meget dyr og kede-  lig oplevelse.

Behandlingsmulighederne er ikke altid af samme standard som herhjemme. Dette bør ligeledes indgå i dine overvejelser, inden du rejser.

Den offentlige sygesikring - det gule sygesikringsbevis

På rejser i Europa, dækker rejsesygesikringen udgifter i forbindelse med akut sygdom. Det er derfor godt at have det gule sygesikringskort ved hånden, når du rejser i Europa. Der er dog visse begrænsninger. Det er ikke lige meget, hvor du rejser hen og hvor lang tid du er væk.

Hvor kan jeg få mere at vide?

Du kan henvende dig til den offentlige rejsesygesikring ved SOS international a/s eller dit private forsikringsselskab og få besked, før du rejser.

Du kan i første omgang få en mundtlig orientering og hvor det er aktuelt, også en medicinsk forhåndsvurdering inden afrejse. Erfaringen viser, at denne vurdering i en del tilfælde, resulterer i et såkaldt bindende forhåndstilsagn.

Medicinsk forhåndsvurdering

En medicinsk forhåndsvurdering gives typisk skriftligt og betyder, at du er om-fattet af rejsesygesikringen eller den private rejseforsikring for den specifikke sygdom.

For at opnå dette tilsagn, er det nødvendigt med oplysninger fra din egen læge eller fra den behandlende læge. Du skal selv fremskaffe disse oplysninger efter anmodning fra SOS International A/S eller dit private forsikringsselskab.

Det er ikke alene de lægelige oplysninger, som ligger til grund for vurderingen - også rejsemålet og rejsens varighed er vigtige elementer.

Læs mere på SOS internationals hjemmeside ved, at trykke på følgende link: Medicinsk forhåndsvurdering

   

Nyttige informationer

Love, regler og afgørelser:

Overenskomst for offentlig rejseforsikring

Relevante links:

www.sos.dk
SOS administrerer den offentlige rejsesygesikring på vegne af Danske Regioner. På deres hjemmeside kan du læse mere om rejseforsikring, samt medicinsk forhåndsvurdering. 

www.um.dk
På udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse mere om rejseforsikring, samt eksempler på hvad der kan ske, hvis man ikke har sine forsikringsforhold iorden før en rejse. 

www.borger.dk
Du kan finde informationer om EU´s blå rejseforsikring, samt hvor du ansøger om dette på Borger.dk. 

Publikationer: 

Pjece om rejsesygesikring 

 
 
 
 

 

Specialrådgivning
l Kolonivej 22 l 4293 Dianalund l Tlf.: 58 27 10 31 l Fax: 58 27 10 35 l soe@filadelfia.dk